Forældrekøb – her er dine fordele og ulemper

Flere og flere forældre køber en bolig til deres børn i storbyerne, når de skal begynde at studere på videregående uddannelser. Boligmarkedet for ungdomsboliger og lejeboliger er som en vildmark, hvor kun de kun heldige finder et sted at bo til en ordentlig pris. Priserne på leje af lejligheder i de store studiebyer er skyhøje, og for at hjælpe sit barn køber mange forældre altså en lejlighed, hvor barnet kan bo under studiet. Som udgangspunkt kan et forældrekøb lyde meget problemfrit, men er det nu også det? Det behandler vi i denne artikel.

Fordele ved et forældrekøb

Den helt klare fordel ved at forældrekøb er naturligvis, at dit barn får et sted at bo til en rimelig pris. Tit er det også lidt mere luksuriøst, end hvad man kan få, hvis man skal leje et værelse i en lejlighed, hvor der bor 3 andre. En anden fordel som ikke alle tænker over er, at det faktisk også giver ret til boligstøtte til barnet, hvis der udarbejdes en lejekontrakt. Det kan ikke lade sig gøre, hvis der udlejes et værelse i en lejlighed, hvor der bor flere andre.

En fordel mange bruger er at videresælge lejligheden til barnet efter endt studie til en fornuftig pris. Her vil barnet have mulighed for at låne penge til boligen. Dermed bliver boligen altså ikke blot midlertidig men kan altså også være barnets fremtidige bopæl. Købes lejligheden i en periode, hvor boligpriserne er lave, kan der opnås en økonomisk gevinst på et salg af lejligheden. Et forældrekøb behøver altså ikke kun at være en her og nu løsning for at sikre dit barn tag over hovedet – det kan også være en god investering.

Opsummering af fordele:

  • Mulighed for at søge om boligstøtte
  • Mulighed for økonomisk gevinst
  • Tag over hovedet til en fornuftig pris

Ulemper ved et forældrekøb

Den helt store ulempe ved et forældrekøb er, at man løber en økonomisk risiko. Ligesom boligen kan stige i værdi, kan den også falde i værdi. Der er altså mulighed for at tabe penge, hvis det er meningen at lejligheden skal videresælges efter endt uddannelse. I forlængelse er en anden ulempe naturligvis også, at boligen skal sælges igen. Det kræver tid og energi, og det er ikke sikkert, at den kan blive solgt lige med det samme. Et boligsalg kan være en opslidende proces. En sidste ulempe er, at det ikke er så simpelt igen. Forældrene skal agere udlejer, og mange vil derfor have brug for rådgivning i forhold til valg af beskatningsform og så videre.

Opsummering af ulemper

  • Risiko for fald i værdi
  • Kan være svært at få solgt boligen
  • Det kræver rådgivning

Overvej nøje inden et forældrekøb

Inden du foretager et forældrekøb, bør du altid tænke dig grundigt om. Skal du ud at låne penge til lejligheden, skal du altid undersøge dine muligheder nøje, så du ikke får valgt et alt for dyrt lån. For ikke at komme til at sidde alt for dyrt er det vigtigt, at du finder et lån, der ikke er alt for dyrt på kviklanet.dk. Ellers vil det blot betyde, at du vil få færre penge mellem hænderne, hvis du skal afdrage store beløb. Et godt tip kan være at høre forskellige pengeinstitutter, hvad de kan tilbyde. Bankerne har efterhånden et stort kendskab til markedet for forældrekøb og kan derfor yde en god rådgivning i forbindelse med valg af lån.
 


Comments are closed